Annonce

Annonce

Bjørn Rasmussen, t.v., er glad for sine høstudbytter, der efter hans vurdering er øget 10-15 procent i år pga. den afgassede gødning fra gårdens biogasanlæg. Samtidig understreger han, at døren for finansieringen af nye gårdanlæg er lukket, da statstilskuddene til biogasstrøm er tørret ud. Michael Tersbøl, t.h., anbefaler i stedet økologerne at gå sammen i en større gruppe og producere naturgas.

Rådgiver: Gå sammen i biogasgrupper

Selv om man lige nu ikke kan få tilskud til at producere strøm fra biogas-gårdanlæg, kan en vej frem være at gå flere gårde sammen om at producere biogas.

Staten har lukket for at give en højere pris på strøm fra nye gårdbiogasanlæg, og derfor hænger det slet ikke sammen økonomisk at etablere flere.

Sådan lyder vurderingen fra Michael Tersbøl, der bl.a. rådgiver i biogas for ØkologiRådgivning Danmark.

En vej frem kan i stedet være, at flere små biogasanlæg går sammen om at producere til naturgasnettet.

»Skal man have tilskud, så driften kan hænge sammen, skal man over i nogle opgraderingsanlæg, hvor man opgraderer biogassen til naturgas. Et biogasanlæg, der svarer til opgraderingsanlægget er rigtig dyrt. Vi er oppe og snakke anlæg fra 100 mio. kroner i stedet for 15 mio. som her på gården,« siger Michael Tersbøl og forklarer, at store anlæg ofte er mere industrielle enheder frem for gårdbiogasanlæg.

»Mange steder er der lokal modstand mod de store biogasanlæg, blandt andet fordi de giver meget tung trafik. Der kører også lastbiler her to gange om ugen, men med mere decentrale biogasanlæg vil trafikken være meget mindre.«

Derfor kan en vej frem altså være at en stribe gårde går sammen om at levere gas til et større anlæg, der kan opgradere gassen til naturgasnettet.

»Det giver god mening at lave biogasanlæggene derude, hvor biomassen og gyllen er. Altså: Decentrale anlæg, der laver gassen, samler det i biogasrørledninger, som fører gassen hen til et sted, hvor den opgraderes og kommer på naturgasnettet,« siger Michael Tersbøl og oplyser, at landmænd i Danmark har forsøgt sig med tankegangen. Indtil videre uden held.

»Skal man gøre et nyt forsøg, så skal man være en stor gruppe landmænd, der kan arbejde sammen. Der skal også være en vis mængde økologer i lokalområdet. Men måske kunne man også gå sammen med konventionelle, så man kan bevare ejerskabet og engagementet hos en gruppe landmænd - frem for, at det skal være nogle eksterne investorer og kapitalfonde, der står for det«.

Landmand Bjørn Rasmussen fra LBJ Bio supplerer ØRD-rådgiveren:

»Det er den eneste mulighed, der er i øjeblikket. De små gårdanlæg kan ikke eksistere, hvis de ikke kan få statslige pristillæg på strømmen.«

Flere artikler fra samme sektion

Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser

Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.

03-05-2024 5 minutter Dyrevelfærd

Debat om oksens fremtid: Skal oksekød være det nye champagne?

Det er kun godt, at koen bliver udskældt for tiden, mener Rune Sørensen, indehaver af restaurant Hærværk. Her serveres der oksekød, men kun i små mængder og kun fra kvæg, der har ydet naturpleje. Rune Sørensen mener, at udskældningen er nødvendig for at rejse en debat om vores madvaner.

03-05-2024 8 minutter Kvæg,   Forbrug,   Klima

Røde alger kan blive økologiens svar på Bovaer

Ved at tilsætte et mix af forskellige alger til malkekøernes foder, håber forskere fra Aarhus Universitet at kunne opnå samme metan-reducerende effekt, som Bovaer giver i de konventionelle kostalle.

03-05-2024 3 minutter Klima,   Kvæg